Nyheder

DynamicWeb indgår partnerskab med Commsoft

Styrker løsninger til Business Central-kunder

DynamicWeb har indgået et officielt partnerskab med Commsoft, en erfaren dansk IT-leverandør med speciale i Microsoft Dynamics 365 Business Central. Samarbejdet har til formål at gøre det nemmere for danske virksomheder at digitalisere deres forretning med en integreret løsning, der kombinerer ERP, e-handel, produktdata og kundeoplevelser i én samlet platform.

Commsoft har i mere end to årtier hjulpet danske virksomheder med at få mest muligt ud af deres ERP-løsninger. Med et solidt fokus på rådgivning, implementering og teknologisk forretningsforståelse, har Commsoft opbygget stærke og langvarige kundeforhold i hele landet. Deres dybe indsigt i Microsoft Dynamics 365 Business Central og deres dedikation til at levere værdiskabende løsninger gør dem til en naturlig samarbejdspartner for DynamicWeb.

Med DynamicWebs platform og Commsofts stærke forankring i Business Central-økosystemet bliver det muligt for kunderne at opnå en langt mere effektiv, skalerbar og fremtidssikret digital infrastruktur.

"Commsoft har dyb teknisk forståelse og forretningsindsigt i Dynamics 365 Business Central-markedet – præcis den type partner, vi ønsker at bygge langsigtede, samarbejder med. Deres tætte kunderelationer og fokus på kvalitet gør dem til en stærk aktør i arbejdet med at bringe integrerede løsninger inden for commerce og PIM til ERP-kunder." siger Marianne Berg Eisenhardt, Director ERP Channel hos DynamicWeb.

Samarbejdet markerer begyndelsen på et fælles fokus på at levere helhedsorienterede løsninger til virksomheder med Dynamics 365 Business Central.

Vi oplever, at flere og flere af vores kunder ønsker at samle deres digitale løsninger og gøre deres ERP til et centralt omdrejningspunkt, uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen. Med DynamicWeb kan vi tilbyde vores kunder en komplet løsning, hvor PIM, e-handel og websites smelter sammen med Business Central – og det skaber stor værdi.

Om Commsoft

Commsoft er en dansk IT-leverandør og Microsoft-partner med speciale i Dynamics 365 Business Central. Med fokus på rådgivning, implementering og udvikling hjælper Commsoft danske virksomheder med at optimere og digitalisere deres ERP-setup – altid med afsæt i forretningsværdi og brugervenlighed.

Partner status

Alliance Partner

Certificerede udviklere

n/a

Website

Kontakt

Gymnasievej 21,
4600 Køge

+45 3966 1230
info@commsoft.dk